Sammenligning:
Vis Vis Vis
0 produkter udvalgt
 

Hvad er afgørende for ægte tæppers priser?

Blandt de vigtigste faktorer vi kan nævne :

  • Knudeantal. Hvor tæt er tæppets knuder? Som regel anses tæpper med over 350.000 knuder pr. m2 som middelkvalitets tæpper.
  • Materialer. Der findes både fin men også dårlig uld. Det samme gør sig gældende for silke, hvor der er fin silke fra Iran til billig 2. sorterings silke fra Kina. Der findes også kunstig silke, kaldet kunstsilke. Det kan være en blanding af dårlig silke, nylon og andre billige materialer.
  • Mønster og farver. Gule, orange, grønne farver kan være 2. sorteringsfarver. Indfarvning af materialer kan være afgørende. Er det billige syntetiske farver eller 1. klasses farvematerialer som ulden/bomulden/silken er blevet indfarvet i?
  • Tæppeknytter. Personen som har knyttet tæppet. Er han/hun en begynder eller en garvet mester med over 20 års erfaring.
  • Alder på tæppet. Nogle ældre tæpper kan være meget dyre, da man i gamle dage brugte mere tid til at udføre et godt stk. arbejde i modsætning til nogle steder i dag, som foregår efter akkord metoden. 
  • Vask. Hvordan er tæpperne vasket efter de er knyttet? (alle tæpper skal vaskes når de er knyttet færdigt) Mange bruger klor for at kunne levere tæpperne hurtigst muligt. Vi har siden 1967 kun vasket tæpperne efter traditionelle metoder, og herefter dæmpet farverne naturligt i solen i op til flere måneder for at få de bedste resultater.
  • Hvor kommer tæpperne fra? Persiske (iranske) tæpper er kendt for at være de bedste og mest værdifulde tæpper i verden. Dog kan iranske knyttere knytte tæpper af ringe uld/bomuld kvalitet. Tæpper fra Pakistan, Tyrkiet, Kina og Indien anses for at være kopivarer. Dog er inderne begyndt at lave nogle enkelte meget fine tæpper i samarbejde med iranere i Indien.




Kontakt

Telefon: +45 86 11 53 55
Mobil +45 40 43 50 95
e-mail: rezvani@rezvani.dk
 

Åbningstider

- Kun efter telefonisk aftale  
   
 

Betalingskort

Du kan betale med
i butikken

Tilbage til toppen